Louise Juhl

jeg øver mig i at gå til dagene
som en sommelier går til sin vin

det vil sige
favne lugten af
død mink frisk opkast
mølædt uld

angst og acetone

mærke mig timernes
fede og flæskede fad
den måde vredens tanniner
bider i gummerne på

jeg er vanvidnet
der hver dag erhverver mig
nye færdigheder i at skelne
syre fra sved svovl fra smerte

pels fra punkterede ruder

med tiden har jeg lært at sætte pris
på salt og sår i samme slurk
skibsbrud og snarlig død
lugten af hø og hengemt had

det er tirsdag og man må
aldrig springe en dag over
så jeg noterer

som alle andre dage
mine indtryk:

lungesod
kamfer fermenteret løg og en lille kat
der ikke er nogens
ikke engang sin egen