Før og efter

by Louise Juhl Dalsgaard

Der er ikke flere historier at fortælle. Intet nyt under solen. Intet fejet ind under gulvtæppet, der ikke allerede er gravet frem. Udstillet og udskældt. Besunget og hyldet.

Månen er ikke mere fuld, end den altid har været.

Det er ren gentagelse. Gen tage. Tage igen. Som havde nogen taget det. Fra mig.

Derfor fortæller jeg. Mig selv. Igen og igen. Forfra og om.

Stadig den samme. Før og efter. Fortællingen.

Det er undervejs. Det sker.