Note, august, forsinket

Det er som om der er noget særligt ophøjet over eksistensen, når solen skinner. Selv på en mandag.
Afstandene mindskes: mellem sand og tæer. Mellem vejr, der trækkes og den, der trækker.
Mellem hav og ophav.
Ikke at det gør nogen egentlig forskel, hvis overhovedet.

I sandet ved søbadet har nogen skrevet “INGENTING” med versaler i sandet.
Lægger jeg øret imod, er det tydeligt, at der er noget om snakken.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.