Louise Juhl

Månens bagside er slet ikke mørk, det er bare noget, vi har vænnet os til at sige, fordi vi ikke ved, hvordan den ser ud. Månens rotation er nemlig bundet. Det vil sige, at det vi ser fra jorden, altid er den samme side, det, vi kalder forsiden. Den lyse, den lysende.
I virkeligheden falder der lige så meget lys på den anden side, den påstået mørke. Det læste jeg for nylig i en bog af den franske forfatter og oversætter Neige Sinno.
Trist tiger, hedder bogen, som er en frygtelig bog. Frygtelig, forfærdelig og foruroligende god. Hun nævner det med månens bagside, som en allegori for den magi, vi tillægger det, vi ikke kan se. Ikke kan forstå.
Vi drages mod månens mørke side, i den tro, at mørket rummer et svar. En forklaring, måske, på alt det, vi ikke forstår. Ondskabens mysterium, for eksempel, for hvorfor er der børn, der dør ved fødslen, folk, der sulter, magtliderlige mennesker, der gerne ofrer al anstændighed for et plus på kontoen og en plads øverst på podiet. Svaret, tænker vi, må ligge et sted i det skjulte. Hvis bare vi leder længe nok. Tænker dybt og inderligt nok. Så vil vi finde en forklaring. På mørket. Så vil månen vende den anden side til, sådan som Jesus ifølge Bibelen forkyndte, at vi mennesker, skulle vende den anden kind til.
I virkeligheden falder der lige så meget lys på månens bagside, som på den side, vi kan se fra jorden. Overfladen er en anden, månes bagside er tæt kraterbesat, ja faktisk er overfladen på de to halvkugler så forskellige, at månens geometriske centrum og dens tyngdecentrum ligger tæt på to kilometer fra hinanden.
Det er alt sammen spændende og for en fysiker sikkert også nyttig viden. Men nogen forklaring på ondskab finder man næppe på månens bagsiden.
Det er næsten ikke til at bære.
Hvad er det, der ikke er til at bære.
At mørket ikke rummer flere svar end lyset. At ondskab ikke er mere kompliceret end empati. At svaret på, hvorfor børn dør, måske er det samme som svaret på, hvorfor der (lykkeligvis) er børn, der ikke dør. Fordi. Det jeg vil sige er, at længslen efter svar ofte er større, end glæden ved at finde dem. Det kan godt være, at vi bliver klogere af at vide mere om månens bagside, men det forhindrer næppe børn i at dø.