Til en ven

De taler. Om tremmesenge, der rumsterer bagerst et sted, og en lille klode, der lyser. (Også) Om realskoletid og gulnede parceller, om blomster uden navne og uendelighedens grænse. Hvis´er og når og så vidt vides Engang vil de nøjes med at nikke eller ryste på hovedet. Alt indtil, er bare kunstigt åndedræt.