Louise Juhl

Jeg sover og drømmer, at en blodåre springer i mit hoved. At der kommer en bule, og at bulen presser på det sted i min hjerne, hvor min krop sidder. Bulen presser og presser, den presser min krop ud, langt væk fra mig, og sådan ligger jeg i lang tid med lukkede øjne, uden noget […]

Så sidder vi ved Råbjerg Mile og tæller sand. Der er meget af det, og det er svært at skelne det, vi har talt, fra alt det andet. Bror siger, at han har læst, at hvis vi talte alle celler i hinandens krop, ville vi først være færdige med at tælle om tre millioner år. […]

Det er ikke fordi, jeg er bange for stregerne. For at træde på dem eller imellem. Det er heller ikke sådan, at jeg tror, at det gør en forskel, om de er der eller ej. Det er dét, at min krop vejer et enkelt gram mere, hver gang jeg lader som om, de ingenting betyder. […]