Ensomig #684

Så ringer telefonen, det er din bror, siger en stemme, og jeg svarer tak.  Det er din ånde, lige dér i røret, den senede vejrtrækning, der virkelig ikke ligner noget andet, nogen anden.  Hej Johan, hvisker jeg og venter og ved, ar du ikke svarer, at du aldrig gør. – Er du ok, brorsan? fortsætter […]