ensomig #920
Der findes et sprog, men ikke for dét, der sidder lige bag drøblen og forhindrer mig i at trække vejret ned i maven. En håret bolle: halv krop, halv tanke. På en og samme tid fremmed og fortrolig – lad os kalde det ‘en dobbeltspion.’ Det er jegfortællerens forræderi, det dobbelte øje, at skrive og […]