Tabouleh (to år tidligere)
Han sidder ved det allerbagerste bordet i cafeen; fylder hele rummet, roligt og rank. Han ser op, da jeg kommer ind, løfter en forsigtig hånd, som for at sige: Den er god nok. Det er hér. Jeg er mig. Jeg vinker tilbage, frygteligt bevidst om mig selv, mine bevægelse. Måden, jeg løfter mine fødder på. Armene, der […]