Louise Juhl

Hun har altid gjort det, samlet kløver og klistret dem på papir, store collager i nuancer af grøn. Der er noget rart ved at gå sådan, bøjet fremover og med blik for intet andet end de små vækster. Engang fandt hun en kløver med fem blade, hun var ved at revne af stolthed, skyndte sig […]

Nogen gange falder hun ind i sig selv eller nej, nogen gange falder hun ud af verden. Så står hun bare og står, det kan være ved en fodgængerovergang, og selvom lyset skifter fra rød til grøn, bliver hun stående, mens alle andre går og sådan kan det fortsætte rød, grøn gul rød grøn gul […]