Louise Juhl

destory.dk

Jeg stifter et nyt parti

Jeg har stiftet et nyt parti, og allerede i morgen fremlægger vi følgende forslag: 1. Barndommen forkortes. Utallige undersøgelser har vist, at langt de fleste traumer grundlægges i menneskets første leveår. For at reducere risikoen skæres antallet af år, man regnes for barn, ned fra 12 til 7 og de første tre år slås sammen […]

Kort essay i POV International

Kasser og kærlighed

Jeg har aldrig været god til store fester. Det er ikke fordi, jeg er utilpas ved andres selskab eller på andre måder finder situationen umage. Det er nok mere mig selv, måden jeg vandrer rundt på – søgende, med øjne, der slår flik flak, og et smil, der er mere akavet end hjerteligt. Hej.Usikkerheden skyldes […]

Friheden til tvang

Verden i en nøddeskal. Verden på hovedet, i vinden, i vasketøjskurven. En underbuks, to slidte sokker på snoren. Hej, det er naboens ældste datter, der hilser, mut og på alle måder videre. Dagens to-do ligger på bordet ved siden af en halvspist banan, punktvis prøvende:Trække vejret, lægge dej til brød, elske min hund, skrive tak […]

Deep purple – en anbefaling

Da jeg var lille, elskede jeg at se gengivelser af blomster, der spirede, brød gennem jorden, stænglen der strakte sig lang, blomsterhovedet der gik fra knop til krone. Det var et tv-trick, en slags tryllekunst, der kun kunne ske på fjernsyn: Man spillede simpelthen filmen hurtigere end virkeligheden, ti tusinde gange, hundrede tusinde måske, så […]

Henvendelsen, håbet

For nylig så jeg en (god) kollega skrive, at en forfatter aldrig må tænke på sin læser, når denne skriver. Jeg tænker altid på min læser. Hver dag, hver time, hele tiden henvender jeg mig til verden. Til fuglene, mosset, en ven fra forlængst. Kære kære. Kh. Uden denne Anden, dette “noget” udenfor mig selv, ville […]

Hvor der er vilje er der .. nej

Jeg tror, det er dét, jeg falder for. At han vil være en god far for mine børn. Vores. Dét og så de brune fløjlsbukser, skoene i italiensk læder. Det rolige blik, der fortæller mig, at vi har al tid i verden.  Vi mødes på Cafe Drudenfuss, han byder mig på øl. De spiller Anthony […]

Mulighedernes rum

Jeg har aldrig fortalt min mand om historien, men jeg tænker at det kommer til at ske. En sen snevejrsdag i starten af april, måske, en søndag, vi stadig ligger i sengen, han blottet og nøgen, tilfreds, jeg dækket af dynen, skuttende mig af kulde. Brr.Ikke langt fra sådan starter en novelle af Fiona McFarlane […]

Himlen skyder med skarpt

Det er i marts, himlen skyder med skarpt, kugler af sen kulde. En engel med udstrakte vinger skygger for sommeren. Ditte fra klassen fylder år og inviterer alle pigerne med hjem. Hundredeognogentyve sølvfarvede balloner hænger fra loftet, en levende diskokugle, et gitter af glimmer. Vi får bind for øjnene og en nål i hånden og […]

Don’t believe everything you think

Den har altid været der. Denne her sært umulige følelse. Da jeg var 9 år så jeg E.T. i biografen, min mor havde købt mig en pose engelske vingummier og hældt dem i en lille tupperwareboks, så det ikke støjede, hver gang jeg tog et stykke. Jeg havde lige fået et nyt joggingsæt, lyserødt og […]