Brev til en ukendt II

by Louise Juhl Dalsgaard

Vandet virker uroligt, som det lægger sig foran os.
Så “lige ved og næsten”, så “lige på tungen”, så langt fra nok.
Hvad er farven på sot, på spyt, hvad er farven på glasset, lige før det brydes som lys?

Jeg ved du ikke svarer, og netop derfor tør jeg spørge: 
Skal jeg vende kinden til. Eller ryggen?

Det nøjagtige er upræcist, men det er alt, jeg har.

*