Louise Juhl

Jeg husker hende. Hun boede i et lille hus bag en virkelig stor og tilgroet have. Hendes mand var død for flere år siden, men når nogen nævnte det, blev hun rasende og råbte, at hun udmærket vidste, hvem de var: Skide russere, de skulle aldrig få held til at bortføre hendes mand! “Verden bør […]

Jeg prøver at huske hende, sådan som jeg tror, at man skal huske nogen. Jeg har lige læst en bog om svampe. Jeg ved ikke om svampe kan huske, og hvis de kan, om de så husker – eller om de bare tror, at de gør det? Det, jeg husker, er lyden af grus. Hele […]

Jeg er begyndt ikke at huske ting. I stedet skriver jeg beskeder til mig selv på telefonen: “Hvad er navnet på den sygdom, jeg fik, da jeg var tretten? Den med de utro pletter og hovedpinen?, ” spørger jeg, fordi jeg ikke kan huske det. Og svarer: “Skarlagensfeber”. Det er en meget mærkelig tilstand. Måske […]

Jeg gør mit bedste for at forstå, hvordan en professionel behandler kan ræsonnere sådan her: “Pt. har mange årsager til, at hun ikke får spist nok. Hun mener, at hun forsvinder som person, og har i det hele taget en fornemmelse af ,ikke at have noget indre jeg at holde fast i uden anoreksiens rammer. […]

De sidste år min morfar levede, havde han kun eet ben. Ikke at det gjorde nogen forskel: “Hvad man ikke har i benene, må man have på hovedet,” plejede han at sige, og gned sin skaldede isse. Han var tømrermester, elskede sit fag, og behandlede træ med samme omhu, som en fugl pudser fjer. Alle […]

Da jeg var mindre, drømte jeg altid om at finde en farfar som ham, Tvebak finder i Brødrene Løvehjerte. Det er på det tidspunkt, han er taget til fange af Tengilsmænd, og i et forsøg på at undslippe dem påstår, at han er stukket af fra sin farfar. Jeg kan huske hvordan Tvebak og Tengilsmændene […]

Jeg vidste nok ikke, hvordan jeg skulle sige det. Eller om jeg skulle. Det var dengang med fysioterapeuten, ham der interesserede sig for tidsmaskiner og rejser i rummet. Køn fyr, og rolig for det meste. Han arbejde som personlig træner om aftenen (vældig personlig, viste det sig sidenhen), spillede World of Warcraft om natten, og […]

Jeg ved det, fordi jeg har læst den: min egen journal. Der står, at jeg ikke ville mere, at jeg var suicidal-truet, skrev de. Selv tror jeg, at jeg hellere end gerne ville, men at det, jeg ville, var noget andet end mig selv. Well. Det var i tiden lige omkring 11. september, jeg kan […]

Ting, jeg har indtalt på min telefon i nat: “Fuldmånen hedder Klara [lang pause] Klara har grønne tænder ligesom hornfiskens ben [et gab] Albatrosser kan kun sove, når de flyver. Ka’ de flyve, hvis de sover? [lang en pause] Klara er fuld [lidt skramlen] Albatrossen er træt [optagelse slut]