Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Cirkus JedenTag

Det bedste er, at selv det værste ender. Januar, februar og den lille lede pine, gnavende orm, gnattede tæge, evige tvivl. Det værste er, så længe det varer. Lægens halvbrille og præparaternes navne, der lyder af hostende halskræft og fjernede polypper. Jeg læser om nye balancer, Caspar Eric skriver: rimelig dumt at vælge at være digter/ […]

En tilstand af tø

Et hjerte var ikke andet end en muskel sagde Ellen, ligesom februar virkeligheden ikke var andet end en tilstand af tø.Det var i samme måned, min nabo aflivede sin hund, en airedaleterrier med overbid. Det var tid, forklarede han, da jeg spurgte hvorfor og fra den dag, blev jeg bange for bare at se på […]

Sådan én

ikke male de blå mærker over med slettelak, ikke pisse på en tændstik, ikke gribe om pigtråd med vilje, trygle om nåde, ikke løfte hænderne som værn mod det usagte, det sivende had, den her hvisken bag ryggen, du er jo syg i hovedet, sådan én som dig. Ikke vige udenom, ikke tale  i tunger, […]

Den leende ko

Min far siger, det er bedre at kaste penge i grams end at tabe dem på gulvet. Han siger: den, der leger med ilden, holder varmen. Han kaster en kæp efter en fugl. Deres kvidren giver mig pip, siger han og lægger hovedet på skrå, smiler spørgende: Fangede du den? Han har to armbåndsure, et […]

4 lyder af død og dum

For nylig læste jeg, at tallet 4 i Japan anses for at bringe ulykke, ingen vil bo i et hus, der har nummer 4 og børn, der er mere end tre år men under 5 år gamle, kalder sig ældre-end-tre eller lige-straks-fem. Frygten for tallet menes at bunde i, at det udtales næsten som ordet […]

Døden er et rum af sorg og lys og småkager

Jeg er ikke bange for at dø, men jeg er bange for, at dem omkring mig skal dø. Min mor, min far. Hunden. Da jeg var seks, døde min mormors hund. Den løb ud foran, jeg husker lyden af dæk, der hvinede og hunden, der hylede og min morfar, der måtte gøre en ende på […]

Om ridning og rend-mig-i-røven

Jeg boede engang på et ridecenter. En lang historie, men den korte version er, at det var kommunen der betalte mit ophold. Jeg fik et værelse med himmelseng og skråloft, lærte at ride, men aldrig at holde af det. Jeg kunne bedre lide alt det udenom, at strigle og muge ud, tyde dyrets tegningerne af […]

Gemmeleg

Jeg taler til ingen. I går græd jeg i bilen, måske på grund af træernes raslen, måske på grund kridtgravens hvide. Gazas blødende røde. Jeg holdt så stramt om rattet, at jeg fik kramper i min venstre hånd og måtte holde ind til siden. Tænde katastrofeblinket, vinduesviskerne også, det sidste i håb om at feje […]

Døden er konkret, det er kærligheden også

Efter at min morfar døde, begyndte jeg at læse dødsannoncer, bemærkede mig fonte og skriftstørrelser, og hvor mange bogstaver der var i den afdødes navn. Jeg regnede på, om tværsummen stemte overens med fødsels- eller dødsdag. Den slags. Eller jeg gik på kirkegården og læste på stenene, et barn fik kun otte dage på jorden: […]

Pårørende efterlyses

Jeg husker, at jeg engang så en journalist efterspørge dødsannoncer med efterlysninger af pårørende. Så vidt jeg ved, resulterede det både i en bog og en serie radioprogrammer om de mennesker, der engang havde været nogen for nogen, men som tilsyneladende var endt uden særlig betydning for andre end dem selv. Måske knap nok det. […]