Louise Juhl

Morens navn står skrevet i bogen, tilføjet et “kindbårne karruselmagerske”. Måske fordi hun kan dreje rundt, vende alle veje på samme tid. Hun er træt, moren, hun må hele tiden skumme sin mund, så den ikke flyder over. Sygeplejersken kalder det fråde, og tørrer hende med en serviet. “Hun ved ikke bedre,” svarer moren. Hun […]

. Der fløj en fugl forbi udenfor. Det er et øjeblik siden nu. Jeg troede, at den ville flyve ind i ruden, fuglen, at den ville gå i stykker, revne, forlise, men den fløj forbi, der var ikke noget, der gik i stykker, ingenting, ingen rude, ingen fugl, nu sidder jeg tillbage og føler mig forladt og […]

Det er længe siden, jeg sidst har tænkt på sorg, som noget, der sker imellem hænderne. Men i morges plukkede jeg det sidste ananasæble fra træet i gårdhaven, og så kunne jeg pludselig mærke det, dér.

    Vi spiste sprængte tunger den sommer, det smagte nupret, som asfalt mod ganen. Du halsede efter nødtørft, afventede teltdugens sammenfald af knogler, og læste om fordele og ulemper ved livet i rummet. Det vægtløse. Imens skrev jeg: er vinger en hjælp? Spurgte vel egentlig: er fuglen barmhjertig, er fremtiden lufttom?       […]

Jeg er træt, så går jeg bare ud af døren, så går jeg, så bliver det trætte en smerte under mine fødder, sådan, lettere at håndtere, så går jeg forbi en kirke, hilser på skaderne, de andre fugle og på jesus, hej jesus, jeg ved ikke, bare hej, mine håndled fungerer ikke efter hensigten, forbinder hverken […]

det tog mig seks sekunder at klæde mig ud som mig selv ens og ubeboeligt at hænge sammen som dukke og hud menneske-lig

Igen i nat. Luften har trukket al ilt ud af vejret og dunene i dynen er druknet. Jeg lægger isposer på begge mine knæ, det er en særlig form for plat og krone: Hvem smelter først? Jeg ved ikke, hvem jeg satser på. Jeg ved ikke, hvad jeg satser. Det er cirka sådan, det er. […]

Hey, jeg ville skrive noget om albatrosser, noget om, at de kan sove, mens de flyver, og om, at jeg stadig er i tvivl, om de kan flyve, mens de sover. Men der er en million myrer for hvert menneske, og jeg orker ikke at overskue konsekvenserne af den slags kendsgerninger, så jeg skrev i […]

Jeg skriver noter om sorg og andet afsind, og spørger om mine øjne uden for citat, er mere troværdige vidner end hér: i mit ansigt. Du spørger, hvad jeg vil stille op med dit svar? Jeg ser, hvad det er, du gør; mine øjne skeler.

2. Første gang vi mødtes lavede han kylling på en bund af skiveskåret appelsin og fintsnittet spidskål. Da jeg åbnede døren, sagde han, “du er pænere i virkeligheden end på billeder,” det var løgn. Han læste til lærer, jeg gik på kursus, “Ind til benet,” hed det, noget om at se sig selv i øjnene, […]