Louise Juhl

Jeg er ikke bange, bare meget træt, og de tanker, jeg tænker, er ikke de samme, som dem, der slipper ud af min mund. Hele tiden ligger der denne her maske omkring mig, mit ansigt, min hals. En tung geleagtig hinde, der adskiller mig fra mit. Klaus fortæller mig om de forskellige præparater, om deres […]

Varmen lægger sig som en maske over mit ansigt. Ingen tanker kan slippe ud, ingen trænge ind. Jeg prøver at finde ro i tilstanden. Zoomer ind på en flue i vindueskarmen. Den ligger helt stille. Det varer lang tid, en time måske to, før det går op for mig, at den er død. En nat […]

#manuskript

Nå, men så ringer jeg ud til den afdeling, hvor jeg var indlagt med anoreksi, for at få indsigt i min journal. Og det er den samme oversygeplejerske som dengang, der tager telefonen, lad os sige hun hedder Marianne, det gør hun ikke, men altså: Marianne siger “Hej Louise”, som om det var i går […]

    Vi tager forklæder på, min bror og jeg, vi leger, at det er kitler. Min bror er læge og jeg er sygeplejerske. Bror går rundt i stuen, og bytter om på blomsterne i karmen. “Nej, nej, nej,” vrisser han, “jeg har jo sagt, at den skal stå dér.” Han taler med høj stemme, […]

Og så siger far (måske), at jeg skal holde op, eller han siger ikke, at jeg skal holde op, men beder mig om at række ham en bog, som han har med, en bog om hunde, og så siger han, at det ikke er fordi, han ikke hører, hvad jeg siger, men at han nu alligevel […]

Far har længe ikke villet tale om det, men nu er det som om, han ikke kan få nok, nu skal vi tale om det hele tiden. Jeg mærker det, og får det som en negl, der flækker: først én gang og så en gang mere, en lilla lus, der klemmer sig selv. Langsomt. “Skal […]