Louise Juhl

i dag vågnede vi for sent og blev liggende, der var alligevel ikke længere noget at nå. m fortalte om en artikel, han havde læst, jeg hørte ikke efter, men mærkede mig hans stemme. senere stod vi op og fortrød og gik i seng igen, jeg læste i tua forsströms ‘en aften i oktober roede jeg ud på søen’. en sætning som hendes: “det kan ikke betale sig at græde så meget”, fik mig til at græde, sådan ender det som regel.
nu drikker vi vin, m klarer løg i en gryde, jeg læser endnu en sætning højt: ”næste kapitel hedder: vi skal ikke forlade hinanden.”
jeg lader det være ved det.