Dag 9, 4. [om masse og fylde]

by Louise Juhl Dalsgaard

Meget glider af hænde [ikke fordi men]

på trods. Af øjne pillet ud og erstattet med

dét, vi forstår ved kærlighed. Vi kunne samle det op

som mørke mellem vores tæer, men vi lader det ligge.

Det er så lige tilpas ulykkeligt, at det kan fylde

vores kroppe ud med noget

andet end os selv.