Den frie vilje?
by Louise Juhl Dalsgaard
Den frie vilje.
En tysk film, jeg så i går. Ikke just opmuntrende og svær at kapere på en i forvejen noget dunkel lørdag, men ikke desto mindre tankevækkende. Meget endda.
En mand fængsles for tre voldtægter med efterfølgende mishandlinger. Han dømmes til behandling i ni år, hvorefter han udskrives til et kollektiv beboet af andre tidligere kriminelle. Han håber at have tilegnet sig redskaber til at modstå sine forvrængede seksuelle frustrationer, og vil gøre alt – ALT – for nu at fremstå som det gode menneske, han – trods alt – også er.
Han har fået friheden og nu skal han mønstre viljen. Til at stå imod. Sin vrede og sin sygdom og sine impulser.
Han møder kærligheden og kan knap tro, at han virkelig kan elskes. At han selv er i stand til at elske tilbage. Han har svært ved at tro på tilgivelsen: den tilgivelse en kvinde viser ham, og den tilgivelse han må give sig selv, for at kunne elske et andet menneske.
Det er en kamp. En ulige kamp. Som han taber.
Han overmandes af vrede og jalousi og lader det gå ud over et tilfældigt offer. Han voldtager og mishandler på ny, selvom han har friheden til at gøre det anderledes. Selvom han har et brændende ønske om og alverdens vilje til, at gøre det anderledes. Den gode vilje.
Det er en forfærdelig nedslående film. Der rejser spørgsmålet om, hvor fri en vilje, vi som mennesker, egentlig rummer. Om gaverne er ligelig fordelt. Om tilgivelse er nok.
Om alt kan – og skal – tilgives.
Jeg har ikke noget svar, og filmen giver heller ikke noget. Men som ansat på et psykiatrisk hospital og daglig omgang med meget, meget syge mennesker, der kæmper mod indre dæmoner, er det ikke bare en film, men et altgennemtrængende dilemma: Hvad er skyld? Hvad er vilje? Og kan man blive frifundet – også fra de gaver eller mangel på gaver, man som menneske bliver født med eller opdrages til at bære?
”Den frie Vilje”…hvor fri er den?
Puh ha – lyder som barsk historie. Jeg så en film om pædofili, der ender mere “lykkeligt”. Han får også et forhold til en kvinde, men hans seksualitet er fucked up stadig. Han taler med en lille pige, som græder og fortæller, hvad hendes far gør ved hende. Så klikker det i ham, og da han ser en pædofil kidnappe et barn, går han amok! Som om han vil banke alt det mørke i ham selv ud af den anden.
Det var en hardcore omgang ikke mindst min lettere tømmermændsagtige tilstand taget i betragtning.
Men den var supergod. Og frygtelig. Fordi den åbnede for langt flere spørgsmål end den gav svar.Og spørgsmål – sådan geneelt – har jeg sgu rigeligt af 😀
Men det var vigtige spørgsmål. Og den giver også en forståelse af det uforståelige. Eller noget i den retning..?
Jeg må få titlen på den film du omtaler ved – snarlig 😉 – lejlighed. Jeg kunne dælme også godt trænge til at få nogen aggressioner ud af kroppen, men da jeg er meget klejn tror jeg, at jeg vil danse istedet for at slås. You know :-)…
Jeg gyser ved tanken om filmen. Ved ikke om jeg tør se den. Burde nok, det er vel sundt at se film og livets skyggesider?
Fri vilje er nok ikke så nem at definere. Mennesker er forskellige med forskellig bagage.. men det er bare for råt – voldtægter og pædofili er så rå, at jeg helst vil lukke øjnene – og tænke på noget andet…
Blogwoman
Min ældste spurgte mig med tårer ned ad kinderne her til aften:
Mor hvorfor har Gud skabt lus?
Jeg måtte blive hende svar skyldig og hun spurgte videre om lus var gode for noget. Som sin mor er hun evigt opsat på at finde en mening med tingene. Der MÅ være en mening med lus. Gud giver os intet uden der er en mening med det.
Og den frie vilje vi har (fået), hvorfor er den alligevel begrænset? Hvorfor kan vi vælge at at handle mod fornuft og gode intentioner? Hvorfor vælger vi at påføre smerte? Hvorfor kan nogen ikke vælge at lade være?
Med tanken om den (gudsgivne?) frie vilje og filosoferen over det begreb kommer jeg ofte videre til spekulationer om ansvarsfralæggelse?
Du har ret Ballast, der er så mange flere spørgsmål end vi skal/kan svare på. Men det er altid værd at gøre forsøget. Selvom det kan være råt og gyseligt bringer spørgsmålene os alligevel videre på vejen mod en indsigt … om det så blot er indsigten i hvor lidt vi ved og nogensinde kan komme til at begribe.
Værsko … lommeuld for byttepengene 🙂
Hmm, Ballast. Kan du slette kommentarer?
Så må du gerne slette min ovenstående – ikke pga. ordlyden, men fordi jeg i min søndagstræthed fik henvist til min gamle gamle hp, og så endda kun halvdelen af adressen.
Godnat Bitten! 😉
Blogwoman:
Jeg forstår så udmærket dit behov for at se ned, se væk eller lukke øjnene. For nogle af de uforståelige grusomheder, der sker. Med eller mod vilje.
Men filmen fremlagde også den forfærdelige kendsgerning, at det kan ramme os alle. At der er ting vi ikke selv er Herre over. At vilje sommetider er et begreb uden for os selv.
Heldigvis er det i langt de fleste tilfælde kun i meget lille målestok. For langt de fleste fungerer moral, etik og vilje stærkere ed drifter ude af kontrol.
I mit arbejde møder jeg bare mennesker, der ikke forstår hvad de gør. Eller hvorfor. Som regel kun inde i dem selv, men det kan hurtigt tage karakter af udadrettet adfæd, når man føler sig misforstået, svigtet eller magtesløs.
Jeg vil så gerne møde dem før det går galt. Derfor så jeg filmen.
Knus til dig
Kære Bitten,
Du min yndlings-lomme-træsko-uld-filosof: Jeghar bare ændret din URL så den passer til din dejlige blog, er det ok? Hvis ikke så skriv lige igen, så sletter jeg hele dynen 😀
Jeg vil bare så gerne lade din fine, fine kommentar stå.
Med lus og tårer og Gud i det høje.
Stort og småt.
Forståeligt og uforståeligt.
Med vilje, mod vilje og udenfor vilje.
Tak!
Ballast – takker for titlen, kommer nok til at forkorte den for eftertiden men vil lige smage lidt på den her til aften.
Det er helt super du kunne ændre url’en (IT-nødstedt er jeg). 🙂
Bitten – erklæret yndlings-lomme-træsko-uld-filosof.
(jo, det lyder fint!)
Man skal med mellemrum skylle sin blog i URL-evand 🙂
@ballast. Den fri vilje stjal Eva sammen med bevidstheden om den. Siden har mænd plukket løs af træer, uden nogensomhelst form for held. Det parløb blev kørt for længe, længe siden.
Knus og god uge til dig.
Hm..Tænksomme ting dér fra PenPal..Tja, den kan man tygge lidt på.
Beo:
Givetvis, givetvis…..
Er det tid til en skylning hos mig? 😉
Penpal:
Hvis Eva stjal det frie i viljen, betyder det så, at hun er fri i ordets sande betydning eller bare at hun er en beregnende pulverheks, der nyder at have Adam i sin hule hånd? 😀
Som jeg skrev for uger tilbage på min blog:
Min skam kan ikke skjules bag et figenblad!
Lige sådan kan min vilje af og til antage så (selv)destruktiv karakter, at jeg kan stille spørgsmål ved det frie deri…
Men måske er hele fortællingen om Paradis og fordrivelsen bare mere speget end som så?
Store, kærlige og ægte knus
Lonni:
Ja, de er bestemt værd at overveje, ordene fra Penpal.
“Oh vogt dig mit barn…”, skrev Ewald….her er rollerne byttet lidt om. Og det skader såmænd ikke 😉
Hahaha! Åh, den kære Ewald – ja, ham har jeg inte glemt 😉
Ork nej, Balluet…din blog skinner og lyser og gløder. Din blog skal have rensebenzin + en tændstik.
PUUUFFFF!, siger det så…men bagefter er den der stadig, bare endnu klarere 😀
@ballast. Givetvis. Paradisfortællingen er jo starten på fortællingen om morale og eksistentialismen helt i dens grundform. Får livet mening gennem de valg, vi (frivilligt?) foretager. Og allerede her rammer det første (og største) skisma.
Er der noget der hedder fri vilje i virkeligheden ? Karma ? Er det en blanding. Et dynamisk samspil, der udvikler sig i parallelle verdener, indeni os, mellem os, under os, over os ? Loven om aktion og reaktion har så mange logiske ormehuller at jeg ikke kan gabe over så stor en filosofisk bolle. Jeg antager, det jeg ser. Det øjenene ser. Det tror jeg på, siger jeg kynisk. Alligevel er der en del af mig, der instinktivt reagerer og handler på mine følelser. Er der så tale om fri vilje, eller er jeg styret af en højere magt eller den lavere del af krybdyrhjernen ? Og er de 2 ting i virkeligheden udsprunget af samme guddommelighed. Det at være menneske. Guddommeligt menneskelig og fejlbarlig og svag.
Se det er et valg, vi ikke har.
Knus.
Beologen:
Du er min tændvæske 😉
Der er nu ikke meget Fugl Føniks i mig idag. Jeg er bare helt og aldeles gennembombet af arbejdsstress, alt for mange valg og alt for få valgmuligheder. Fri vilje er langt over min fantasi lige nu: Det kører bare på rutinen, eller også kører det ikke. Men stadig på rutinen. Det er vist ikke just en win-win situation, som ellers er så moderne 😀
Jeg ville ønske mig en aften med din optræden på Bakken iført håndsyede ridestøvler og med harmonikaspil. Så kunne man danse polka. Men jeg må vist affinde mig med halvslidte nerver og ondt i maven. Øv.
Knus på dig
Penpal:
Undskyld. Sart rød er farven i dag. Iblandet en anelse blåt fra en strandet hval. Jeg tror, du ved, hvad jeg mener 😉
Knuser
Med dit arbejde, ballast, kan jeg godt følge dig i, at du mener at burde se film, som nok mange andre – også jeg – helt klart fravælger!
Du spørger bl.a. til tilgivelse, og nej, jeg kan ikke tilgive alle for deres gjorte ting, nej; men derfor griber jeg ikke til psykiske eller fysiske våben. Min vrede er størst ved de, der ikke er såkaldt psyksisk syge, men BARE syge i hovedet…
Livets burger eller en stang lækker lakrids.
phsyke er godt, specielt nok, når der dokumenteres på film, men det er også godt in real world – det har de ladyies bare ikke indset.
Det meste fiktion er sygt – hvorfor ellers – livet er barskt, derfor skal hesten også lige sparke først og virkeligedens opfaffeltesel realiseres.
Why? Er det sådanne at daglige begivenheder i tw skal fortolkes på en bastialsk eller måske endag sjofelt måde – why –
prøv at gøre en levevis, når programet er overstået og sige oov, det den var svær at fortærre, men hvad rager de egentlig mig – i’ll do my best
otherwise my next will do my (head)
Pontus:
Jeg ved ikke, hvem de “ladyies”, der ikke har set skønheden i psyken er, men egentlig finder jeg mig ikke skyldig i din dom, i den henseende. Selvom jeg må henregnes under lady-segmentet 😉
Jeg er vild med stanglakrids -er det så godt eller skidt?
Jeg gør mit bedste – det lover jeg. In the real world. Der møder jeg mine medmennesker – også de jeg ikke forstår og ikke kan tilgive – og lytter med håbet om. At forstå. At tilgive.
Det er mit bedste. Mere kan jeg ikke gøre.
Tak for besøget ! 🙂
Anjoe:
Tusind tak for din ægte og fine kommentar.
Heller ikke jeg kan forstå alt. Det skal jeg heller ikke. Nogle ting er bare uforståelige.
Jeg kan heller ikke tilgive alt. Selvom jeg egentlig synes, jeg burde. IAlle bør få en chanc for, at starte forfra. I teorien Men jeg er sgu også bare et menneske, og tro mig: Jeg står også af overfor visse syge handlemønstre og ikke mindst disrespekt for andre menneskers suveræne identitet og integritet.
Jeg tror egentig bare mine overvjelser ovenfor – og min oplevelse af filmen – er, at der ikke altid (så langt fra) er overensstemmelse mellem intention og resultat. At det er en virkelighed man ikke kan se bort fra uanset ønsket om at tro på det bedste…
Knus til dig Anjoe
Knus tusindefold retur til dig, ballast, og det med efterfølgende ord: I mit univers er de mest barske oplevelser sket af en person, der følte sig mest normal, og således af flere omgange fik lov til at “myrde” sin familie, og det i årevis 🙂
Jeg har givet lidt frit på min blog senest, hmm, og satser på senere at berette mere, men må indrømme, at jeg bare ikke er god til det…
Anjoe:
Tænk: Jeg kender typen: “Den daglige Morder” 😉