Det simple som en mulighed

by Louise Juhl Dalsgaard

En ven spørger til mit bedste mad-minde, jeg svarer:

–Et stykke ristet rugbrød – mættet med smør og skæreost, begge dele let smeltet af brødets eftervarme. Det var min farmor, der serverede det for mig. Jeg var otte og lige vågnet op efter tre dages febervildelse og med et hul i maven på størrelse med livet.
Uhm.