Ensomig #173

by Louise Juhl Dalsgaard

Helt ærligt, jeg har ikke styr på en skid, hverken mine følelser, mit morgenhår eller min betændte fjerdetå, alligevel siger du, at jeg nok skal klare det, hver dag prøver jeg at ignorere nattens efterladenskaber: de halvt opløste skumfiduser i sengen, dyngen af æbleskrog på natbordet, du siger, at den slags er til at klare, at det er ok, jeg får et mindre panisk anfald, da jeg står op og finder mig selv i spejlet, er det normalt?, du trøster og siger, at det der med at have styr på tingene, det er der sgu ingen der har, så begynder jeg at græde ,jeg siger, at det er fordi Mumrik er så sød, når han gaber, jeg prøver også at ramme min næse med pegefingeren for at være helt sikker på, at jeg virkelig er mig, det kan godt være, at det er sådan, det er, at være menneske, min bror siger, jeg har munddiarré, at jeg skriver, før jeg tænker, det er nok rigtigt, jeg har ikke styr på en skid, nu går jeg i bad, jeg bruger altid brus, det er for at være sikker på ikke at drukne.