Louise Juhl

Jeg har svært ved at holde mig til sandheden.
Sandheden er håndsprit og afstand. Albue-nys og nærvær by proxy. Sandheden er, at jeg lige nu ejer:
4 pakker Panodil zapp
En humpel vesterhavsost, jeg har gemt bagerst i køleskabet, for ikke at skulle dele
22 vinduer, der alle trænger til at blive vasket og en tavshed, jeg umuligt kan overhøre:
Stolens skrab mod gulvet; en solstråles langt fra lydløse fald.

Jeg ved ikke, hvad der er på den anden side af alt dette, vel knap nok, hvad der er på denne.
Men afstanden imellem de to, hvad vi stiller op med de to meter mellem hjerte og rum. Det er vel dét, vi skal kendes på.