Ensomig #89
by Louise Juhl Dalsgaard
I går var jeg til 150års jubilæum på Testrup Højskole. Jeg hørte Olga læse og Bjørn synge. Det duftede, dér hvor jeg sad, på bænken under træet i gården. Jeg var alene afsted, men ikke ensom. Det vil sige: Ikke før jeg så på mig selv med de andres øjne (følelsen af andre betragter mig som ensom, gør mig ensom. Eller: følelsen af at betragte mig selv som ensom, gør mig ensom)
Undervejs skulle vi lege en leg: Vi fik allesammen udleveret et kort, hvorpå der stod et spørgsmål, som vi skulle stille til én, vi ikke kendte.
Dufter et æg? Kan du lide dit navn? Hvad betyder ordet syg for dig? Det var ikke dét, der stod på kortene, og ikke dét, jeg blev spurgt om – men det var dét, jeg svarede på.
Så læste Hanne op, nærværende og autentisk.
Det er ikke vigtigt, hvad der står her, men det er du
