Louise Juhl

Jeg blev født med en bule på ryggen, et hæmatom, kaldte min mor det. Jeg syntes det lød som “et fantom” og blev bange for mig selv. For min krop, bulen og det blå, der indimellem fyldte mig indefra: En slags flod af ben og brusk og savn, som jeg skjulte bag et hav af ord: ‘kan du lege?’ ‘kommer rød før død?’ ‘hvad vej vender en cirkel?’ og ‘er der længere til jul, end der er til Mars?’ 

Men der var ikke rigtig nogen, der svarede,  på alle mine spørgspørgsmål, bulen forblev blå, og jeg selv et hav af ord ingen hører