Louise Juhl

Gud var enten tabu eller til grin, det var kun gamle mennesker, der troede på den slags. Vi unge vidste, at religion var opium for folket, og blev vi spurgt, svarede vi, at vi ikke troede på noget. Ikke på Gud og ikke på Sandheden med stort S. Enhver vidste, at det i sidste ende var tilfældigheder, der styrede verden. Ting skete uden grund. Nogen blev født, andre døde og derimellem var det svært at finde et mønster. Den ene dag fulgte godt nok efter den anden, men det betød ikke, at de hang sammen.

Alligevel lod vi os konfirmere, ikke på grund af Gud, men på grund af traditioner og pynt. Kjolen med blonder, de hvide pumps, at få lavet striber i håret ved frisøren. Lige siden vi var små, havde vi drømt om prinser og prinsesser, nu fik vi mulighed for at udleve det, også selvom det kun var for en enkelt dag. Vi brugte uendelige kræfter og enorme summer på at virkeliggøre drømmen, købte hårbånd, der matchede bordpynten, og lejede en en limousine med tilhørende chauffør i kjole og hvidt. Ren Askepot, bare uden glassko og kongerige. Der blev designet bordkort og arrangeret surprise-fyrværkeri sammen med skrub-af-maden, det hele tog syv timer, så var festen forbi. 
Næste morgen mødtes vi på skolen til rundstykker klokken ni. En time senere tog vi en taxa til den nærmeste storby og brændte de fleste af vores gavepenge af. På huller i ørene, falske tatoveringer og bodyspraytan. Bag Aldi købte vi fire flasker billig blommevin af en alkoholiker, vi betalte for tjenesten, delte dem imellem os og slingrede videre til Karolinelund. Sluttede aftenen af på et konfirmand-diskotek, hvor en tydeligt uoplagt DJ spillede de samme ti numre i ring.

En enkelt fra klassen sparede festen og tog på motorcykel til Nordnorge med sin far i stedet. De overnattede i det fri og fiskede med fluer. På afstand beundrede vi, hvad vi så som en akavet modenhed. Selv havde vi ikke lyst til den slags, vi kunne tids nok blive voksne. Lige nu gjaldt det ansvarsløsheden: det åbenlyst umodne i at fastholde en tro, vi forlængst havde tabt. Et privilegie vi snart nok kunne miste.