Maude

by Louise Juhl Dalsgaard

Vrede var noget, ‘de andre’ gjorde brug af: fodboldbøller, kriminelle, hysteriske kvinder og åndsforladte plebejere. Vrede var udtryk for manglende selvkontrol og umodenhed, den var i bedste fald teatralsk (hysteriske kvinder) i værste fald dræbende (kriminelle og fodboldbøller). 
Jeg blev udnævnt til at være den teatralske, min vrede blev latterliggjort: ‘Du sidder da ikke der og flæber?’ eller ‘nååååårh, hvor er det synd for dig, hva?’ Eller der blev sat en hånd for panden og med et dybt suk sagt ‘Jeg går lige op og lægger mig, Hans-Christian’, og så var jeg reduceret til en hystade af Maudske dimensioner. Måske var det derfor, jeg med tiden aflærte mig følelsen og nu ikke havde så svært ved finde den igen?