Om nyheder og det der er værre

by Louise Juhl Dalsgaard

Sidder tilbage med følelsen af, at begrebet nyheder er ved at miste autencitet: Jeg mener,

“Alexandra sagde ja til Martin”

Nyheden var vel, om hun havde sagt nej??? Eller er jeg galt på den?
Og så igen: Katastrofer, blå blink, ungdomsoptøjer, nedrivningskraner etc. Kunne vi måske få blot eet enkelt indlæg, der forandrede vores livssyn en anelse? Et nyt perspektiv, en ny horisont, en øjenåbner?
Nyheden ville være, at stå stille. Lytte. Recitere et vers. Lave still-billede af et Picasso-maleri i mere end 3 sekunder. Fuck – tænk hvis vi lod os overrumple????
Men sølvmalede nedrivningskraner, gule bæltekøretøjer og maskerede bygningsarbejdere er sgu ikke en nyhed. Ikke en øjenåbner. Får mig mest af alt til at ønske at lukke øjnene. Gå i hi til faren er drevet over….