Louise Juhl

Kan man ikke finde på andet, kan man altid finde en krise, der kradser. Og man kradser igen (så kan den lære det, kan den) og der går hul på bylden. I heldigste fald også betændelse i skidtet. Og det bløder og pletter tøjet og så går tiden da med det. Plefjerner og kogevask. Man sætter sig lidt foran maskinen med tromlen, der kører og kører. I ring. Og man tænker: Trædemølle. Men tænker så om igen, for det gør en så trist. Trædemøller er per definition triste. Og man tænker om, men uden omtanke (dét medfører nemlig også ofte tristhed). Man bare tænker og tænker og så kører de også i ring. Tankerne. Hvorfor man rejser sig og sætter sig igen. Og triller tommelfingre. Først den ene vej, og så den anden vej. (Og tju og tju og skomagerdreng). Så den anden vej og den ene vej. Bare for at se tingene fra en anden vinkel. Men det kører stadig i ring og fingrene kramper og trædemøllen puster i nakken.

Så prøver man noget andet. Man fejer lidt for egen dør. Det bliver hurtigt kedeligt og skidtet sætter sig under neglene, hvor det jo ikke gør nogen gavn. I stedet flytter man ind i et glashus. Så kan man da kaste lidt med sten. Eller bedre: håbe på, at nogen andre gider at kaste med sten. Mod ens eget glashus. Og der bliver kastet og man råber og skriger: ”Pas dit eget glashus, så skal jeg nok smadre dit”. Så går tiden jo med det. Men som man råber i skoven, får man svar. Og som man råber mellem glashusene finder man sten. Til sin kiste. Dem kan man så rydde af vejen. Så går tiden også med det. Tiden går og klokken slår. Og man slår igen. Fægter med armene og banker i bordet. Men tiden er ligeglad. Den går bare videre, som om intet var hændt. Og man bliver vred, nej rasende, og rækker tunge. Man stikker tungen ud af halsen og hovedet ud af vinduet (der jo er smadret) og råber ”ÆvBæv, min tunge er længere end din”. Men tiden er for længst gået og naboen flyttet, så man får intet svar. Hverken i skoven eller mellem glashusene. Men tiden går da med det. Selvom man føler sig lidt fjollet. Med krampe i fingrene, et hus uden vægge og tungen ud af halsen.

Men krisen er drevet over og enhver tanke om Trædemøller er forduftet. Snart er også vasketøjet færdigt.