Rester

by Louise Juhl Dalsgaard

Til fødselsdage ønskede min mor sig gerne noget i retning af ”kærlige børn” eller “et rivejern til muskatnødder”.
Hun manglede jo ikke noget, påstod hun.
-Måske pånær flere timer i døgnet og et mere robust helbred, smålo hun, men det var umuligt at overse den samtidige smerte i hendes øjne.
På selve dagen fik hun fik præcis, hvad hun havde ønsket sig, hverken mere eller mindre:
Et kys på kinden, en tegning af et hus og et gavekort til Imerco fra min far. 

I ferierne købte hun os de største is, hun kunne finde: Med fire kugler, softice, flødebolle og guf på toppen. Selv sprang hun over – hun vidste, at vi ville levne nok til, at hun kunne spise sig mæt i vores rester og lod sig nøjes med det.

Måske var det en strategi. Måske tænkte hun, at den bedste måde at undgå skuffelser på, var ved ingenting at forvente sig, ikke at forlange noget af nogen.