by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg har lige vandret på heden, det er kraftedme smukt, og det virker besynderligt at hvaler sover lodret, og lige så besynderligt, at jeg går og går uden at komme nogen vegne, jeg tror ikke på fuldmåner og den slags tyngdeteorier, men ikke desto mindre forsøger jeg at balancere en sky på næsen, det er ikke er skyerne, der er langt væk, men mig, der er langt væk fra skyerne, og om lidt tager jeg hjem og fungerer, for det er jo det, det hele går ud på, at fungere, og det er bare så utilfredsstillende, jeg vil hellere være en kæp i mit eget hjul
end et eger.