Louise Juhl

Mens jeg prøver at mane mine tanker til jorden, laver de forsøg med min hjerne.

De scanner lyset ind, de stregkoder lykken, indtil jeg eksploderer som et blottet øje, bag hvilket alting folder sig ud i bellisblå og rosa.
Og jeg trygler, men eftermiddagens hældning og det skråtstillede rum er ikke til at modstå, og til sidst følger jeg deres ordre og sætter mig på hug, som et lykkeligt barn badet i eftermiddagssol.