P.
Jeg tager den sorte tunika på. Den klæder mig, ser jeg i spejlet. Det er, som om retten rygges i den; som om øjnene bliver dybere. Dybere, men ikke ældre. Sofaen. Sofaen er et godt sted at starte. Sætter mig helt ude på kanten, bøjer nakken en anelse, fordyber mig. I minderne, lydene der var […]