Dag 6, 5. [om at nævne det unævnelige]
Det er noget med ikke at tømme, men lige netop fugte fingeren – og bladre videre. Som en krøllet kantarel, der vamer kroppene i tung orange.
Det er noget med ikke at tømme, men lige netop fugte fingeren – og bladre videre. Som en krøllet kantarel, der vamer kroppene i tung orange.
Jeg er ikke til salg. Men det er ikke det samme, som at jeg ikke gerne vil vide, hvad du vil byde.
Drømme taler i vildelse. Det er et vilkår, vi må leve os ud af.
At forklæde det sande som en løgn, så narren ligner en nar.
At vågne med et eneste ønske: at henvende mig til dig. Og så erfare, at jeg er dig. At du og jeg er trekanter i Sargassohavet. At vi er søm på et kniplingsbræt, et mønster på en bordskåner. Gemt men ikke glemt.