Louise Juhl

At slå huller i luften, som en ganske lille henrettelse af ingenting.

Jeg gror en skov så tæt, at jeg ikke kan se mig for bare mig.    

Jeg peger på spejlet, der peger på mig – pege på. Jeg er den! ”En, to tre, første!” Nu kommer jeg. Der er ingen, der har gemt sig, det ved jeg. Men det betyder ingenting, jeg finder dem alligevel.

One small step for mankind, one giant loop for the rest of us.