Jeg vænner mig aldrig til at vågne op i en krop, der kalder sig min, at strække armene over hovedet. Det er jo nøjagtig så debilt, som at stille uret tilbage for ikke at komme for sent, og alligevel er det det. der sker hver dag: At jeg maler tavlen hvid, at jeg slår en […]
Mens jeg prøver at mane mine tanker til jorden, laver de forsøg med min hjerne. De scanner lyset ind, de stregkoder lykken, indtil jeg eksploderer som et blottet øje, bag hvilket alting folder sig ud i bellisblå og rosa. Og jeg trygler, men eftermiddagens hældning og det skråtstillede rum er ikke til at modstå, og […]