Louise Juhl

refrase: Så råber han op: om russiske dukker, der begraver ham med deres rad og rækker og uendelige antal. Han kalder hende en løgner, en narrefisse, en liderlig sæk. Og han trækker hende over hovedet, sækken, og klipper huller til sine hadeøjne. Så langt de nu rækker. Bagefter er han fuld af taknemlighed.

Hun tilbyder ham en handske. Han, for sin del, råber op: om russiske dukker, der begraver ham med deres massive rad og rækker.  Hun springer ud af æsken, en trold han kan tæmme. Og bliver den sæk, han kan trække over hovedet: et øje, der ikke rækker. Der er lyng i luften. Og under.