Louise Juhl

Kære dagbog, Jeg forstår mig ikke på indhold af dage, kun formen kan stadig røre mig. Som nu solen, der insisterer på at definere ”det runde”, som noget gult. Eller lyngen, der bare ér: Et lilla brandbælte mellem det, vi kalder virkelighed og det, der gør en verden. Det er da til at forstå. Kh […]

Det er længe siden. Så længe, at folk beder mig lægge det bag mig. “Der er en tid til at dvæle og en tid til at gøre op”, siger de, som en slags svar på noget, jeg ikke har spurgt om. Jeg er en dvæler. Jeg ligger på knæ og tyder de lange linier på […]