Agnes dagbog, side 34.
Så bruger jeg natten på at spise brændte kastanier, og det er der i og for sig ikke noget problem i. Heller ikke, at jeg vågner, og følger de samme rutiner, der tusinde gange før har ført mig til det mest absolutte af ingenting: Vejrtræk – fordi! Jeg kan sætte mig, som nu, og skrive […]