Agnes dagbog, side 53.
Jeg tror, jeg har tid nok: til frøer og firben og andre umulige dyr. – Og til at tude, næstenlykkeligt. Fordi jeg kan. Endelig!, efter så længe at have spyttet mig i ansigtet, for at få noget til at løbe. Noget, der kunne tegne streger på mine kinder; male en stribe gråd, grådighed. Nu pibler […]