Louise Juhl

ubehageligt så kynisk jeg bliver i toget op gennem Jylland, jeg hører “wild horses” i høretelefonerne, og vil skide på de to overfor, der overgår sig selv i beretninger om tragik og fortider, knojern, kløvede lår, “at tilgive sig selv, at man ikke kan tilgive”, tror jeg, de kalder det, jeg sukker hørligt og tænker […]

tidligere i dag: skyerne der drev for at drive og min åbenlyse mangel på at håndtere dagens fakta, at løfte dynen, bevæge kroppen, træffe en afgørelse, skal/skal ikke, som om der var et valg at træffe, og nu, et par timer senere, er det hele langt mere kompliceret, sådan er det med med mig og […]