Louise Juhl

Hvis nu hjertet fandtes, altså ikke den muskel, der hiver sig op og ned mellem menneskers ribben og påstår os i live, nej det der hjerte-der-rimer-på-smerte-hjerte, hvis nu det virkelig var, at det var til, dét hjerte, det dåne-røde dunkende dirrende hjerte, hvis nu det fik arme og ben og gik sig en tur gennem […]

Virkeligheden er en ganske lille tømmerlus på det yderste af en negl; øm og lilla og næsten ikke til at få øje på. Men den dunker, for fanden hvor den d-d-dunker.

Det kunne være supersjovt, for så vidt, at du tog mig ved næsen i stedet for i hånden – og pudsigt vel også. Lidt som en glorie rullet i tjære og fjer. Ømt, ikk’ ?

Mine drømme skal ikke vidne mod natten.

Jeg drømmer med ført hånd. [Jeg tror, at det skyldes kulden: Alting staser, kroppen, tankerne, ja selv drømmene trækker sig sammen. Fryser til. Jeg føler mig som drivtømmer på en finsk flod i februar, ja det var dét, jeg drømte: At jeg var en tung, tung stamme i langsom bevægelse gennem isgrøde på vej mod […]