d∂
åhr. de ører dér, der lader sig lytte så store, at jeg kan kravle ind ad det ene og ud af det andet – og plante en lillebitte uartighed imellem. jada.
åhr. de ører dér, der lader sig lytte så store, at jeg kan kravle ind ad det ene og ud af det andet – og plante en lillebitte uartighed imellem. jada.
At finde sand i en ørken, er også at finde.
Mine hænder vil ikke nøjes. Mine hænder vil steder hen, jeg aldrig kommer, mine hænder hvisker mod papiret: “NÆNSOMME HÆNDER SKRIVER HELT, HELT SMÅT”