Louise Juhl

Jeg hører Kings of Convenience og glemmer at stå af bussen, det passer mig fint, jeg har alligevel ingen steder at stå af, så hvorfor ikke her, hvor der er en god forklaring på min ensomhed. Markerne ligger og grønner sig helt urimeligt, jeg må minde mig selv om, at jeg ikke er til fals […]

Dine knæ lyser, som hjemløse planeter i rotation om sin egen akse. Fint nok, i al sin akavede umulighed. (Noget giver genlyd, noget giver genlyd, noget giver genlyd)