Louise Juhl

Det er ikke fordi jeg ikke smager det søde strejf af tvivl, når du tvinger min mund i knæ. : Vold og magt – og så mig; en drøbel i din hals, der truer med at sluge sig selv. Ikke?  

Dengang mit navn var noget, jeg hed. Dengang det hjalp at blive trøstet. Dengang manglen på fremtid kunne erfares, som løbesæd på lår. Dengang mit køn var en trekant og mit begær en tro kopi af min lyst. Dengang jeg fødte spurve med kanoner, dristigt og rørende.