Louise Juhl

Som barn legede jeg ikke med ting, kun med mig selv, nogle dage var jeg en dukke, andre dage et møbel, jeg kunne indrette rummet med, det allerbedste var de dage, jeg legede matematik: “Lille ben”, kunne jeg sige til det ene af mine ben, “i dag er du ikke et ben, men et firtal, […]

Jesus hænger i stuen, som et stykke vasketøj nogen har glemt. Min bror laver en figur i ler, magen til den i stuen. Den ligner farmor, synes jeg. Jeg kan ikke rigtigt huske min farmor, men jeg kan huske hendes bryster, når jeg med titusind kilometer i timen, løb hende i møde og ramte hendes […]