Tranströmer.
Jeg bider negle, det er en virkelig dårlig vane, en blanding af nervøsitet og sutterefleks, velsagtens. Jeg læser samtidig om andre digteres syn på Tomas Tranströmer og tænker, at han lige præcis er så poetisk, at alt, der bliver sagt om ham, virker så alt for definitivt, som om død betyder død. Og det gør […]