Louise Juhl

Der er mange måder at dø på, at trække tiden i langdrag er en mulighed, bestemt. Eller lade dagene oversvømme sig selv, og strandvaskerne danne et dige mod himlen.  

Jeg har tænkt på træernes beskaffenhed, og på alt det lort, der fylder mere i mit hovede end dem. Friheden for eksempel, den simple idiot, der gnaver i kødet mellem mine lår, når jeg samler dem.  

Klokken er otte og tid til, at jeg skal i seng. Mor sætter sig, som hun altid gør, og synger en sang med mig, “Tænk hvis jeg sad på månen”, den synger vi næsten altid. Så forestiller jeg mig, at det er mig, der sidder på månen og kigger ned på jorden, og selvom jeg […]

Det er sommer og luften står luften så stille, at det føles som om jeg trækker mit vejr i stå. Vi er i sommerhus, som vi er det hvert år, for mor bryder sig ikke om “at fare land og rige rundt, når vi nu endelig har ferie.” Jeg ligger på terrassen foran huset ,og […]