88.
Jeg tænker på den mur af luftmolekyler, jeg altid skulle tælle mig igennem, når jeg gik, en, to, tre… tohundredeogniogtres, altsammen for at nå frem til noget, der viste sig ikke at være, hvad det gav sig ud for, og så måtte jeg igang igen, tælle, en, to, tre, og gange, dividere, regne ud, hvad […]