Louise Juhl

“Indianerne kommer fra Indien,” siger barnet, “nej,” retter mor uden at sige, hvorfra røgen stiger, hvilken brand. Barnet pisser i bukserne: “det er legen, det er røgen, det er ilden.” “Nej,” svarer mor, og skifter barnets tøj. Mor taler, barnet lytter, det er sådan, det fortælles: det vilde, det brændte, nogens børn. “Jeg er dansk,” […]

StartFragment:0000000541 EndFragment:0000000895 “Svaneformørkede, dem, de fugle i døvede ører, dem elsker jeg, nærsynet dun i klamring til kroppen, det, det elsker jeg (elsker jeg ikke) rytmen og næven derude, med huden som handske på vrang, det elsker jeg, elskede, elskede ikke.