Louise Juhl

Når jeg skriver, er det mest for ikke at være alene med mig selv. Jeg henvender mig til mig. Skriften gør mig til læser af mine egne udsagn. “Er du der?” skriver jeg, og spørger. “Ja”, skriver jeg, og svarer. Sådan er jeg ude af hænderne på mig selv, når jeg skriver, sådan er skriften […]

At det findes behøver ikke at betyde, at det findes i virkeligheden. (jeg, du, vi, etc.)